RETNINGSPYLONER
FRITSTÅENDE SYSTEMER
TIL WAYFINDING

En retningspylon, en retningsvisende totem eller en fritstående vejviser placeres dér, hvor brugeren skal vælge, hvilken vej vedkommende skal fortsætte. Den kan vise vej til indgangen, receptionen, parkeringspladsen, leveringsområdet, bygningen, lejeren, trappeopgangen, servicepunktet eller en bestemt del af området.

Skiltets funktion er ikke blot at vise en pil. Et godt designet fritstående retningsskilt mindsker usikkerheden, forkorter den tid, det tager at orientere sig, og hjælper brugeren med at finde vej uden tilfældig søgen.

Fritstående retningsskiltning bør imødekomme et konkret behov hos brugeren: hvor man skal dreje, køre hen, parkere eller gå. Budskabet skal være hurtigt at aflæse, tydeligt og tilpasset det øjeblik, hvor beslutningen skal træffes.

Det er ikke stedet for et komplet kort over området, en lang liste over funktioner eller tilfældige ekstraoplysninger. Et vejvisningssystem fungerer bedst, når hver pylon, totem eller hvert skilt på området har en klart defineret rolle på brugerens rute.

En fritstående vejviser er relevant, når brugeren bevæger sig rundt på et større område, har flere mulige ruter at vælge imellem eller hurtigt skal finde den rigtige bygning, parkeringsplads, indgang eller servicezone.

Retningstotemer og udendørs navigationsskilte egner sig godt til kontorkomplekser, hoteller, klinikker, boligområder, campusser, butiksparker, industribygninger og områder med flere bygninger.

Retningspyloner, informationstotemer og fritstående retningsskilte kan fremstilles af aluminium, stål, tekniske kompositmaterialer, lakerede paneler, fræsede elementer, piktogrammer, retningsgrafik og oplyste informationsmoduler.

Valget af teknologi afhænger af monteringsstedet, eksponeringen for vejr og vind, læseafstanden, trafikintensiteten og af, om vejvisningssystemet også skal fungere efter mørkets frembrud.

En retningspylon bør placeres præcis dér, hvor brugeren skal træffe en beslutning: ved indkørslen, en forgrening, et sving, parkeringspladsen, adgangen til receptionen eller passagen mellem bygninger.

Skiltets effektivitet afhænger af dets placering i forhold til trafikken. En fritstående vejvisertavle, der skal kunne ses fra en bil, designes anderledes end en totem til gående og anderledes end et navigationsskilt på et sted, hvor brugeren sænker farten og søger bekræftelse på, at vedkommende fortsat er på rette vej.

I biltrafikken skal et fritstående retningsskilt være synligt i god tid. Føreren skal forstå budskabet inden et sving, en indkørsel til parkeringspladsen, valg af port eller tilkørsel til det rigtige område.

Derfor spiller pylonens højde, typografiens størrelse, kontrasten, orienteringen, afstanden til manøvren og begrænsningen af teksten til information, der kan aflæses under kørslen, en vigtig rolle.

I områder med gående bør en retningstotem understøtte den naturlige færden. Brugeren bør ikke være nødt til at standse, gennemgå flere budskaber og lede efter bekræftelse på tilfældige skilte længere fremme.

En veludformet fritstående vejviser leder blikket, skaber overblik over ruten og giver brugeren sikkerhed for, at vedkommende går i den rigtige retning.

På en retningspylon, en totem eller en fritstående vejvisertavle er det som regel nok med stedets navn, en pil, et bygningsnummer, en områdebetegnelse, et funktionssymbol eller en kort besked, der viser vej til målet: reception, parkeringsplads, indgang, varelevering, klinik, lejligheder, bygning A eller kundeområde.

Jo flere oplysninger der står på ét skilt, desto svagere bliver dets retningsvisende funktion. Et fritstående skilt skal hjælpe brugeren med at træffe en beslutning, ikke blive til en informationstavle.

I udendørs vejvisningssystemer er rækkefølgen, informationen aflæses i, meget vigtig. Brugeren skal først se retningen eller målets navn og derefter eventuelle supplerende oplysninger.

Pile, piktogrammer, typografi og kontrast skal udformes med den faktiske læseafstand for øje. Et skilt ved indkørslen fungerer anderledes end et skilt ved en gangsti eller inde på området mellem bygningerne.

En enkelt retningspylon kan hjælpe brugeren ét sted, men det er først et sammenhængende skiltesystem, der skaber overblik over hele ruten. Gentagen typografi, pilelayout, piktogrammer, proportioner og områdenavne danner et tydeligt visuelt sprog for området.

Derfor designer vi pyloner, totemer og fritstående vejvisere som dele af et større visuelt informationssystem, der fører brugeren fra det første møde med området til det rigtige mål.

Et fritstående henvisningsskilt skal være synligt, før brugeren passerer det sted, hvor beslutningen skal træffes. Hvis skiltet først viser sig for sent, begynder bilister eller fodgængere at reagere nervøst, vende om, standse eller lede efter yderligere bekræftelse.

Derfor analyserer vi læseafstanden, synsvinklen, bevægelsestempoet, forhindringer i omgivelserne, belysningen og rækkefølgen af de efterfølgende pejlemærker.

En henvisningsstander kan være belyst, hvis den skal bruges efter mørkets frembrud, ved en parkeringsplads, i et indkørselsområde, ved et hotel, en klinik, en servicevirksomhed eller et område med udvidede åbningstider.

Lyset skal understøtte læsbarheden af henvisningen, ikke dominere omgivelserne. Det vigtigste er, at budskabet kan aflæses jævnt, at pilene er tydelige, og at skiltet falder roligt ind i omgivelserne.

Henvisningspyloner kan have forskellige funktioner afhængigt af, hvor de placeres. Et skilt ved indkørslen fungerer anderledes end et ved parkeringspladsen, en fodgængerrute eller en passage mellem bygninger.

Et system kan omfatte indkørselspyloner, parkeringsstandere, vejvisere for fodgængere, områdeskiltning, bygningsskilte samt skiltning, der viser vej til receptionen, varelevering, sideindgange eller bestemte dele af området.

De mest almindelige fejl ved projektering af retningspyloner, fritstående vejvisere og informationstotemer skyldes, at skiltene placeres uden at analysere brugerens faktiske rute. Et skilt kan være æstetisk, men ineffektivt, hvis det står det forkerte sted eller formidler for mange oplysninger på én gang.

Problemerne opstår, når skiltningen står for sent i forhold til manøvren, har for små bogstaver, pile, der er svære at aflæse, en tilfældig informationshierarki eller ikke passer sammen med de øvrige elementer i stedets informationssystem.