INFORMATIONSTOTEMER
FRITSTÅENDE SYSTEMER
TIL INFORMATION FOR STEDER OG BRUGERE

Et informationstotem placeres dér, hvor brugeren har brug for struktureret information, inden vedkommende bevæger sig videre rundt på området. Det kan vise et oversigtskort, en liste over butikker, lejere, etager, zoner, tjenester, afgange, tidsplaner eller praktiske beskeder.

Formålet er ikke blot at samle store mængder indhold. En veludformet informationspylon gør det hurtigere at finde rundt, reducerer antallet af spørgsmål og hjælper brugeren med hurtigere at forstå, hvor vedkommende er, hvad vedkommende leder efter, og hvad næste skridt bør være.

En informationsmonolit kan vise faste oplysninger som et kort, en oversigt over etager, en liste over zoner, lejernes navne eller bygningens funktioner, men også skiftende oplysninger som afgange, arrangementer, tidsplaner, sæsonbeskeder, åbningstider eller aktuelle informationer til brugerne.

Derfor bør man allerede i designfasen fastlægge, hvilke oplysninger der er permanente, hvilke der skal udskiftes med jævne mellemrum, og hvilke der bør vises digitalt, modulopbygget eller i et system, der er nemt at opdatere.

Et informationstotem er en god løsning, når et område har en kompleks struktur: flere bygninger, mange etager, flere lejere, forskellige indgange, funktionsområder, servicepunkter, perroner, butikker, lokaler eller skiftende praktiske oplysninger.

Disse systemer fungerer godt i indkøbscentre, kontorbygninger, hoteller, klinikker, offentlige kontorer, uddannelsesinstitutioner, stationer, boligområder, campusområder, serviceejendomme og offentlige rum.

Informationstotemer, informationspyloner, monolitter, informationskiosker og fritstående skilte kan fremstilles af aluminium, stål, tekniske kompositmaterialer, glas, akryl, lakerede paneler, udskiftelige moduler, trykt grafik, skærme, belyste felter eller fræsede elementer.

Valget af teknologi afhænger af placeringen, informationsmængden, hvordan indholdet opdateres, brugsforholdene, behovet for belysning, og om systemet skal bruges indendørs, udendørs eller i et delvist åbent område.

Et totem med kort hjælper brugeren med hurtigt at forstå forholdet mellem bygninger, indgange, parkeringspladser, etager, zoner, gangstier, elevatorer og servicepunkter. Kortet bør ikke være dekoration, men et værktøj til at finde rundt.

Det vigtigste er forenkling, en passende målestok, tydelige markeringer og en god sammenhæng mellem kortet og den faktiske retning, brugeren bevæger sig i.

En fritstående lejertavle, et directory board eller en pylon med en oversigt over etager bør strukturere informationen, så brugeren hurtigt kan finde den rette butik, virksomhed, lokale, etage, afdeling eller det rette servicepunkt.

Når der er mange navne, er gruppering, rækkefølge, modulernes rytme, typografisk kontrast og begrænsning af indholdet til oplysninger, der faktisk hjælper med at finde rundt, afgørende.

Informationstotemer kan også vise skiftende indhold: togafgange, tidspunkter for arrangementer, tidsplaner, rækkefølge for betjening, driftsmeddelelser, sæsoninformation eller aktuelle nyheder til brugerne af stedet.

I sådanne tilfælde er det særligt vigtigt med et tydeligt hierarki, læsbarhed på afstand, en metode til opdatering og en klar adskillelse af de vigtigste oplysninger fra sekundære beskeder.

Den største udfordring ved informationstotemer er mængden af indhold. Brugeren skal hurtigt kunne finde den vigtigste information og først derefter gå videre til detaljerne.

Derfor må designet ikke blot bestå i at fylde hele fladen med tekst. Det afgørende er hierarki, luft mellem elementerne, kontrast, typografi, piktogrammer og logisk gruppering af informationen.

På et fritstående informationsskilt bør brugeren først se det vigtigste orienteringspunkt: stedets navn, et kort, etageoversigten, en liste over zoner, næste afgang, perronnummeret eller stedets primære funktion.

Detaljerne bør være placeret i et andet læselag. På den måde tvinger en informationstotem, en informationspylon eller en informationskiosk ikke brugeren til at analysere det hele på én gang, men guider brugeren gennem informationen på en overskuelig måde.

En informationstotem bør passe sammen med de øvrige skiltningselementer: retningsskilte, etageangivelser, skilte ved lokaler, piktogrammer, kort og wayfinding-systemet.

Ensartet typografi, ikonlayout, zonenavne og præsentation af information gør det lettere for brugeren hurtigt at forstå logikken i hele bygningen og ikke kun på det enkelte skilt.

En informationstotem bør stå et sted, hvor brugeren naturligt har brug for at orientere sig: ved indgangen, receptionen, elevatorerne, parkeringspladsen, hallen, perronen, butikscentret, et kryds mellem gangarealer eller et sted, hvor trafikstrømme deles.

Hvis et fritstående informationsskilt står for tidligt, for sent eller uden for brugerens naturlige rute, opfylder selv et veludformet budskab måske ikke sin funktion.

En informationspylon bør tilpasses stedets karakter. En informationsmonolit til en kontorbygnings foyer udformes på én måde, et fritstående skilt til et campus på en anden, et afgangsskilt på en station på en tredje og et udendørs informationsskilt ved indgangen til et område på en fjerde.

Skala, proportioner, materiale, finish, belysning, slidstyrke og spørgsmålet om, hvorvidt skiltets form understøtter ordenen i rummet frem for at konkurrere med arkitekturen, spiller alle en rolle.

På mange steder ændrer informationen sig over tid: lejere, etager, lokalernes funktioner, åbningstider, køreplaner, afgange, arrangementer, organiseringen af indgange eller zonernes navne. Derfor kan en informationstotem udformes som et fast, udskifteligt, digitalt eller delvist modulopbygget system.

Det vigtigste er, at hver opdatering bevarer den samme standard for typografi, proportioner, farver og layout. Informationen kan ændre sig, men systemet bør forblive sammenhængende.

De mest almindelige fejl ved udformning af informationstotemer, informationspyloner og fritstående skilte skyldes manglende hierarki. Problemet opstår, når kort, lejerlister, køreplaner, praktiske meddelelser og zoneangivelser har samme prioritet.

Der opstår også kaos, når der er for meget indhold, typografien er for lille, modulerne ikke hænger sammen, kortet er for detaljeret, eller skiltet står et sted, hvor brugeren ikke skal træffe nogen beslutning.